Aktiviteter

Aktivitetsudvalget Vendelbo Jamborette 2011
Til dette års Vendelbo Jamborette er det hovedsageligt medlemmer fra Klan Nordlys, der er primus motor for aktiviteterne. I udvalget er vi indtil videre ca. 10 spejdere, der arbejder med at lave sjove og spændende aktiviteter samt hike til alle spejderne.
Vi har dog brug for flere hjælpere, der i samarbejde med de forskellige aktivitetsansvarlige kan få posterne til at køre, når lejren er i gang. Det fede her i udvalget er, at næsten uanset hvad man interesserer sig for, så kan man finde det her, da vi har et meget bredt udvalg af aktiviteter.
Aktiviteterne kommer til at foregå på grunden omkring centeret. Aktiviteterne kommer til at være åben søndag, mandag, torsdag og fredag. International dag foregår tirsdag, og hiken foregår onsdag til torsdag.
Nedenfor kommer en oversigt over nogle af de ting, man kan komme til at arbejde med, hvis man melder sig som hjælper til aktivitetsudvalget:
Træarbejde
Yoyo, dingbat, kokoskopper, tørklæderinge, tømmerknude, bestik m.m
Min. 4-5 Hjælper
Håndarbejde
Nålefilt, kordelstrop til ringspil, knytning, læderpung m.m
Min. 4-5 Hjælper
Madaktivitet
Papkasseovn, Fang fisk med de bare hænder, tv køkken (cook a long)
Min. 4-5 Hjælper
Orientering
GPS-labyrint, Multi catch, O-løb der handler om fordomme overfor spejdere, Almindelig O-løb m.m
Min. 9 Hjælper
Sjov og leg
Forhindringsbane, Fodsveds-stafet, Pinocchio-fodbold, Minigolf, Kæmpetwister m.m
Min. 4-5 Hjælper
Eksperimentarium
Vandraket, Mælkekarton racerbåd, Videoaktivitet, Stilbillede film m.m
Min. 4- 5Hjælper
Nataktivitet
Reflexløb, Stjernerkigeri, Rundbold med selvlysende bolde, lave lygte m.m
Min. 15-20 Hjælper
Natur
Fange dyr i åen, Træklatring, Rebbane over bækken, Hvor højt er træet?, Junglesti m.m
Min. 3-4 Hjælper
Vandsjov
Rutchebaner, Sæbebobler, vandkrig, sæbe tovtrækning, spejder bowling, wellness m.m
Min. 5-6 Hjælper
International dag
Fællesspisning - madlavning, opsætning på pladsen, postermandskab m.m
Min. 16 Hjælper
Lederaktivitet/pleje
Wellness m.m
Min 4 Hjælper
Disney dag
Postmandskab med forskellige film-tema (Peter Plys, Robin Hood, Snehvide)
Min. 16-20 Hjælper
Senior Hike
Aktiviteter, ad hoc opgaver m.m
Foregår udenfor lejren
Min. 5-6 Hjælper
Junior/ Trop Hike
Postmanskab, ad hoc opgaver.
Foregår udenfor lejren
Min 18 - 20 Hjælper
Fællesovernatning Junior/ Trop
Henvisning af biuakplads og lave popcorn.
8 Hjælpere
Hvis du syntes dette ser interessant ud, og du har lyst til at være med til at bygge lejren op og lave nogle fede aktiviteter for spejderne, så gå ind på www.vj2011.dk, og tilmeld dig som hjælper. Vi har både brug for hjælpere på selve lejren, men der er også mulighed for at hjælpe på forlejren og efterlejren.
Jeg glæder mig til at se en masse friske folk, der vil være med til at lave en fantastisk Jamborette...
Spejder hilsen
Tine Næser Heegaard
Formand Aktivitetsudvalget
VJ2011


Vendelbo Jamborette
VJ2011 News