Første gang I udlandet
Spejderne fra St. Jean Dudelange i Luxembourg glæder sig over deres første tur til udlandet og over det gode vejr, som de har nydt de seneste dage på lejren. De er vildt begejstrede for lejren og finder omfanget af aktiviteter overvældende og meget godt organiseret. Den største udfordring er fra tid til anden at forstå, hvad spejdere fra andre lande udtrykker. Ikke desto mindre har de luxembourgske spejdere flittigt udvekslet bagdes under mandagens swopping. Det engelske er blevet flittigt brugt og efter behov suppleret med tegnsprog. |
Pinochio-fodbold og klatrevæg hitter
Morten Augustinussen fra Aktivitetsudvalget, som står bag aktiviteterne, hæfter sig ved de mange glade og begejstrede spejdere, som kaster sig over aktiviteterne. Ud fra tilbagemeldingerne konstaterer han, at der er en rigtig god stemning med glade og tilfredse ledere. Mortens største ønske er, at børnene synes, at de forskellige aktiviteter er sjove og mener, at Deres udsendte bør spørge børnene, så det gør vi… Stemningen er ægte Blå
Sidste nyt fra lejren (torsdag ved middagstid) er, at stemningen er ægte Blå. Alle spejdere har travlt, idet en del spejdere netop er kommet retur fra hike, og et varmt pludselig er i meget høj kurs! Andre gør klar til stor vandkamp og alle glæder sig til aftenens spejderbal. Kort sagt: stemningen er ægte Blå! Popcorn i spandevis
Oven på en fin dag med masser af sjove aktiviteter, er der intet som bedre end at slappe af med en god film. Den var de yngste spejdere på lejren med på, idet knapt et par hundrede havde valgt at tage plads foran storskærmen, hvor der blev vist film. Disneydag
Alt imens juniorspejdere og de, der er ældre, for en stund har forladt lejren for at tage på hike, benyttede mini- og mikrospejdere onsdagen til at deltage i Disneydag. Her inviterede bl.a. Robin Hood og Peter Plys spejderne til at prøve forskellige aktiviteter. Spejdere hjælper Peter Plys
Der er næppe nogen tvivl om, at spejdere er et hjælpsomt folkefærd. Sådan oplevede Peter Plys det i hvert fald også på onsdagens aktiviteter. Her bad Peter Plys mini- og mikrospejdere om at hjælpe ham med at smage på søde sager og finde ud af, hvad det var for noget. Opfordringen blev godt modtaget af spejderne, der gladelig smagte på lækkerierne bedste Kims-stil med bind for øjnene. Der skal så næppe megen fantasi til at forestille sig, at der blev smagt på honning. En smag af noget international
Tirsdagens program bød på International Dag, som foregik I den helt true Blue atmosfære. Fra morgenstunden summede lejrpladsen af liv og aktivitet. Her var der travlt med at arrangere og gør klar til dagens gæster. For der var nemlig lagt op til, at ind- og udenlandske spejdere skulle på besøg hos hinanden. Lejrens deltagere var ikke sene til at benytte sig af invitationen.
Mosbjerg Times for anden gang
Verdens mindste avis med et oplag på 1.200 eksemplarer og tre udgivelser inden for en uges tid, er nu på gaden med den anden udgave. Du kan her på siden finde avisen, hvis du klikker dig ind under fanen nyhedsbreve. Et minuts stilhed
Spejderne på årets jamborette støttede op om statsministerens budskab om et minuts stilhed til minde of ofrene i Norge mandag på slaget 12. Budskabet blev formidlet ud via lejrens storskærm og besked til de mange steder på området, hvor der på dette tidspunkt foregik aktiviteter. Så er der pause
De første par dage er blevet flittigt brugt til at etablere lejrplads. Herefter har der været fuld fart på aktiviteterne. Stemningen er god og det er ægte Blå nydelse at deltage på lejren. Der er fuld fart over feltet og udsigt til at knytte mange nye venner, men samtidig Vendelbo Jamborette også stedet med plads til at stoppe op, holde en pause, nyde livet og bare hygge sig omkring bålet. Se selv! Spejdere på mærkerne
Ingen tvivl om at spejderne altid er beredt og dermed på mærkerne. I massevis af spejdere var også på mærkerne, da der blev inviteret til Swopping mandag aften. Her stimlede spejdere fra ind- og udland sammen for at hilse på, få en snak og ikke mindst udveksle mærker. |


Vendelbo Jamborette










VJ2011 News